Faglært

Jobmuligheder som faglært i offshore branchen

En uddannelse som faglært håndværker er et godt afsæt til et job i offshore branchen. 

Opgaverne er meget forskellige og kan variere afhængig af virksomhed og projekt. 

Er du smed, elektriker, mekaniker eller uddannet inden for et andet håndværk, kan du kvalificere dig til offshore-branchen ved at tage de obligatoriske sikkerhedskurser

Med de høje kvalitetskrav i olie- og gasindustrien er der eksempelvis brug for smede, der kan svejse med stor præcision og sans for detaljer. Der er også brug for smede, der ved siden af deres håndværk kan klatre med reb på ydersiden af olieplatforme og havvindmøller for at foretage reparationer.

Der er ligeledes efterspørgsel efter elektrikere, der finde og udbedre fejl i eksempelvis vindmøller, samt mekanikere der kan sikre driften af det mekaniske udstyr på både olieplatforme og havvindmøller.  

Stilladsbygning er et stort område på de store energianlæg på havet. Her kan en uddannelse som tømrer være den rette vej til at blive stilladsbygger eller stilladsarbejder. 

Mulighederne er mange, hvis du er fleksibel og parat til at lære noget nyt. Du kan med kurser bygge oven på din faglige uddannelse, specialisere dig og få et nyt, spændende arbejdsliv i offshore-branchen.  

 

Bemærk: 
Denne hjemmeside giver dig en generel beskrivelse af stillingerne og opgaverne, og fungerer ikke som rekrutteringsbureau eller uddannelsesudbyder. Brug i stedet de links der er til virksomhedernes og uddannelsesudbydernes hjemmesider.

129 ledige stillinger

Se mere

Hør om branchen

Se mere

Sikkerhedskursus

Se mere

Er du til offshore?

Hvor der er vilje, er der offshore

Se kravene Ta´ en test

Kontakt os gerne for spørgsmål +45 7616 7472