Teknisk Isolatør


Er du uddannet teknisk isolatør, har erfaring med isoleringsarbejde, eller har du de godkendte isoleringskurser, har du mulighed for job i offshore-branchen.

Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet isolering og beklædning af proces rør, såvel varme som kolde, isolering af tanke og beholdere, vvs og ventilationskanaler, samt indretning og renovering af lofter og vægge.

Meget præfabrikation af anlæg og udstyr til platforme udføres onshore. Derfor foregår mange af disse opgaver hos isoleringsvirksomheder i land.

Er du ufaglært og har hænderne skruet rigtigt på, kan isoleringskurserne på AMU Syd være en mulighed. Med disse kurser kan du kvalificere dig til at arbejde med isolering, enten on- eller offshore.

Som for andre faggrupper er det vigtigt, at du er indstillet på at arbejde både om dagen og om natten, når opgaverne kræver det. Det er derfor vigtigt, at du og din familie er indstillet på, at du er væk hjemmefra i to uger ad gangen.

 

Uddannelse og adgangskrav

Du kan tage uddannelsen som teknisk isolatør på de fleste erhvervsskoler i Danmark. For at begynde på en erhvervsuddannelses grundforløb skal du altid have opfyldt din undervisningspligt. Det har du, når du har afsluttet folkeskolen eller har modtaget tilsvarende undervisning. Læs mere på Uddannelses Guiden


Er du allerede uddannet teknisk isolatør

Du kan kvalificere dig til at arbejde offshore ved at tage obligatorisk sikkerhedskursus. Læs mere under sikkerhedskurser.


Bemærk:
Denne hjemmeside giver dig en generel beskrivelse af stillingerne og opgaverne, og fungerer ikke som rekrutteringsbureau eller uddannelsesudbyder. Brug i stedet de links der er til virksomhedernes og uddannelsesudbydernes hjemmesider.

129 ledige stillinger

Se mere

Hør om branchen

Se mere


Hvem ansætter


Teknisk Isolatør?

Se virksomheder

Er du til offshore?

Hvor der er vilje, er der offshore

Se kravene Ta´ en test

Kontakt os gerne for spørgsmål +45 7616 7472