Sikkerhedskurser

Offshore sikkerhedskurser

Din sikkerhed går forud for alt!

Når du bliver ansat i offshore-branchen, bevæger du dig ind i en verden, hvor sikkerhed går forud for alt andet. Sikkerhedeprocedurer for alle aktiviteter er en forudsætning, og der er nul-tolerance i forhold til at slække det mindste på sikkerheden. 

Derfor er offshore sikkerhedskurser obligatoriske, før du kan begynde på dit job på havet. 

Her finder du en oversigt over de typiske sikkerhedskurser der kræves i offshore-industrien for hhv. Offshore Vind og Offshore Olie/Gas. 

 

Offshore-vind:

GWO - Global Wind Organisation - basis sikkerhedskursus i vindindustrien

Hele GWO pakken består af fem moduler og tager 6-7 dage. Kurset er gyldig i 2 år, hvorefter der skal tages et genopfriskningskursus. Modulerne kan tages enkeltvis eller som en pakke, og de er godkendt hos alle GWO medlemmer.   

  • Working at heights/Arbejde i højden (16 timer)
    Modulet giver dig træning i at benytte grundlæggende sikkerhedsudstyr til brug for at arbejde sikkert i højden. 

  • First Aid/Førstehjælp (16 timer)
    Modulet giver dig træning i at give sikker og effektiv førstehjælp til andre personer. 

  • Manual Handling/Manuel håndtering (4 timer)
    Modulet giver dig træning i at udføre manuel håndtering af forskellige emner. 

  • Fire Awareness/Brandkursus (4 timer)
    Modulet giver dig træning i at benytte basalt slukningsudstyr ved mindre brande, samt evakuering i tilfælde af brand. 

  • Sea Survival/Søredning (12 timer)
    Modulet giver dig grundlæggende viden og færdigheder i at benytte mulige hjælpe- og redningsmidler, samt metoder der kan benyttes fra du står på kajen til du er sikkert på land igen. 

 

Olie og gas:

BOSIET - Basic Offshore Safety Induction & Emergency Training - Grundlæggende offshore sikkerhedskursus til olie/gas-industrien

Kurset tager 3 dage og består af fem moduler der tages i en samlet pakke. Kurset har en gyldighed på 4 år, og er godkendt worldwide. 

Kurset vil via teori og praktik give deltageren grundlæggende viden og færdigheder inden for offshore-industrien, samt et grundlæggende kendskab til sikkerhed på et offshoreanlæg. 

  • Safety Awareness /Personlig sikkerhed (2 timer)
  • Helicopter Underwater Escape Training/Helikopterredning (8 timer)
  • Sea Survival/Søredning (8 timer)   
  • First Aid/Førstehjælp (2 timer)   
  • Firefighting/Brandslukning (4 timer)

 

Helbredsattest

Det er yderligere vigtigt, at du er i besiddelse af en helbredattest – i nogle tilfælde er det også et krav for at kunne deltage i kurserne. Attesten udstedes af en godkendt læge. Få mere information hos: 

• Offshore Medicalcenter

• Søfartsstyrelsen

 

Mere information om sikkerhedskurser

De nævnte kurser er blot grundlæggende, der kan være forskellige krav til yderligere kurser og certificering i de enkelte virksomheder. For yderligere information og vejledning kan du kontakte Jobcenter Esbjerg, Energi Team eller en af kursusudbyderne.

 

Du er også velkommen til at kontakte kursusudbyderne for at høre mere. Se oversigten over danske udbydere af sikkerhedskurser i menuen.  

129 ledige stillinger

Se mere

Hør om branchen

Se mere

Sikkerhedskursus

Se mere

Er du til offshore?

Hvor der er vilje, er der offshore

Se kravene Ta´ en test

Kontakt os gerne for spørgsmål +45 7616 7472