Livet offshore

Maskiningeniør hos PolyTech

 


Thomas Gliese, maskiningeniør hos Polytech.  

”Vores kunder vil udfordres”

Thomas Gliese, maskiningeniør i PolyTech, 47 år.

Som nyuddannet begyndte jeg i olie/gas-delen af offshoreindustrien. Jeg arbejdede med ventiler og rør og højtryk – meget spændende, men da vindenergi begyndte at vækste kraftigt, valgte jeg at gå ind i offshore vind efter et par år i olie/gas.

I mit arbejde ved PolyTech har jeg den daglige kontakt med kundens teknikere og skal forstå deres udfordringer og ønsker. Vi er grundigt nede i materien, og vi tænker hele værdikæden igennem. Jeg arbejder både på strategisk niveau og med fingrene i mekanikken – det er nødvendigt at forstå både det tekniske aspekt af løsningen og det forretningsmæssige for at kunne komme med den optimale løsning.

Arbejdet passer godt til mig: Jeg er meget visuelt indrettet; jeg skal se og tegne tingene for at forstå det, og jeg læser og ser bedst med mine hænder. Jeg har altid haft det sådan, at når noget går i stykker, så skiller jeg det ad og prøver at reparere det. Jeg smider intet ud, uden først at have set på, hvordan det er skruet sammen!

I vores arbejde er det afgørende at kunne få styr på, hvad kunden søger at opnå. Vi har mange kunder, som ikke ved, hvad det er for et element eller produkt, de skal bruge – men de ved, hvad det er for en udfordring, de søger at få løst. Vi er med til at flytte kunden fra produkttanke til løsning og helheder. Vi er meget privilegerede på PolyTech - vores kunder vil gerne have, at vi udfordrer deres ideer og hjælper dem med at tænke på tværs.

Noget af et bedste ved arbejdet i PolyTech er, at vi holder fast i nogle af de gamle dyder, selvom vi er vokset til en global virksomhed: Vi er stadig en kreativ og innovativ virksomhed, som har kort fra tanke til handling. Vi har mange bolde i luften, og vores udgangspunkt er, at intet er umuligt. Samtidig er vi en virksomhed, som sætter struktur på løsninger og en medarbejderskare, der drives af at sætte løsninger i system og se fremdriften. Det er en kombination, jeg trives i.

Læs mere om PolyTech her

 

129 ledige stillinger

Se mere

Hør om branchen

Se mere

Sikkerhedskursus

Se mere

Er du til offshore?

Hvor der er vilje, er der offshore

Se kravene Ta´ en test

Kontakt os gerne for spørgsmål +45 7616 7472