Livet offshore

En videnstung branche under konstant udvikling


Offshore-industrien er i dag en af de mest betydningsfulde i Danmark, med en omsætning i nærheden af 110 milliarder kroner. Det er særligt inden for rådgivning, design og produktion samt overvågning og vedligehold af olie/gas anlæg og havvindmøller at vi er stærke i Danmark. 

Prognoserne viser at der vil være et stigende behov for olie og gas de næste mange årtier, samt en stigning i forbruget af alternative energiformer. Det betyder også at branchen forventer en stigning i antallet af offshore arbejdsplader, og tal fra Offshoreenergy.dk spår om en fordobling i antallet af arbejdspladser frem mod 2020. I dag er ca. 15.000 beskæftiget i olie/gas branchen mens offshore vind beskæftiger omkring 10.000 medarbejdere.

Videnservice er en stor del af offshore-branchen, og ifølge offshoreenergy.dk er op mod 20 procent af stillingerne i branchen videnstunge stillinger. Konkrete eksempler på rådgivende opgaver i vindsektoren er meteorologiske forudsigelser, inspektion og vedligehold af møllevinger samt rådgivning omkring vindforhold og placering af vindmøllerne. I forhold til olie/gas branchen er det fx udvikling af nye metoder til at øge indvindingsgraden af oliefelter der arbejdes med. Virksomheder i den danske del af Nordsøen har været udfordret af vanskelige forhold, hvilket har resulteret i innovative løsninger, der har givet dansk olie- og gasteknologi en førende position. For hver procent man kan øge indvindingsgraden, vil man øge produktionsomsætningen i den danske sektor med 50 milliarder kroner.         

Mulighederne er mange, og offshore-branchen tilbyder i bogstavlig forstand et hav af karrieremuligheder – det handler blot om at gribe dem. 

 

Er du klar til en udfordring?

I takt med at olie- og gasfelterne er blevet ældre er olieudvindingen i højere grad blevet teknisk og kommercielt udfordrende. Der er derfor behov for specialiserede ingeniører med et teknisk know-how, der kan udvikle nye metoder til at maksimere produktionen. 

Det er ikke kun olie/gas delen der kræver kloge hoveder der kan tænke ud af boksen. Offshore vind står også over for nogle udfordringer i forhold til at reducere omkostningerne, og her kan der findes synergi ved at skabe innovative løsninger der kan bruges til både olie/gas og offshore vind. Begge steder er der tale om stålkonstruktioner der skal designes, fabrikeres, installeres og drives.     

De mange komplekse udfordringer, har medvirket at virksomhederne i højere grad har søgt mod udlandet for at rekruttere specialister. Det har samtidig været med til at sikre en god diversitet i arbejdsstyrken, samt et mere internationalt arbejdsmiljø. 

 

Du behøver ikke være søstærk!

Mange tror, at man absolut skal være søstærk og kunne være væk fra familien i flere uger i træk, hvis man skal arbejde i offshore-branchen, men i realiteten ligger de fleste af jobbene – op mod 70 procent – på land.

Mange af opgaverne udføres bedre, billigere og mere sikkert på land. Det gælder for eksempel produktudvikling, projektledelse, planlægning af logistik, overvågning af vindparker og meget andet.  

Så selv om du ikke er søstærk, kan du sagtens gøre karriere inden for offshore - både nationalt og internationalt.

 

Find mere inspiration

 

Læs et interview med maskinmesteren Ulirk, der fortæller om sin hverdag i offshore-branchen. 

 

Hør en el ingeniør fortælle om at arbejde i offshore-branchen:
  

 

Career in Denmark: Energy and Offshore Cluster Esbjerg:
 

 

Career in Denmark: Expat profile Alvaro Aguado Garcia:
  

 

Optagelser af en olie platform, Tyra East, Maersk Oil:
  

 

A day in the life on a platform (Maersk Oil):
  

 

129 ledige stillinger

Se mere

Hør om branchen

Se mere

Sikkerhedskursus

Se mere

Er du til offshore?

Hvor der er vilje, er der offshore

Se kravene Ta´ en test

Kontakt os gerne for spørgsmål +45 7616 7472